Selvmord kan føles som dobbelt svigt

Når man mister nogen til selvmord, kan man føle svigt både fra personen, man har mistet, og samtidig føle at man selv har svigtet. Derfor er selvmord ofte tabu og kan være svært at få talt om.

Af: Frida Dige Kongsdam og Eva Trier Murmann
Foto: Frida Dige Kongsdam

Da Ejnar og Ellen Bæk hørte, at en ung kvinde var hoppet ud foran et tog i indre København, vidste de straks, at der nok var tale om deres datter. 
Ellen og Ejnar Bæk ved desværre efterhånden godt, hvordan man håndterer selvmord tæt på. Begge deres børns skæbner endte nemlig der i det tragiske hjørne. Derfor er Ellen Bæk i dag næstformand for Landsforeningen for efterladte efter selvmord. Der kan man ringe til, hvis man selv har mistet nogen tæt på til selvmord. Man kan også komme til forsamlingsmøder, hvor man kan møde andre i samme situation. Det var der, Ellen og hendes mand fandt nogen at snakke med om deres børns selvmord. Det har været vigtigt for dem at snakke åbent om det, og det er ikke altid let i sin omgangskreds. Ejnar Bæk fortæller: ”Det at tale med andre i samme situation gør det lidt nemmere at komme igennem. Det er svært nok i forvejen, og skulle man tilmed forsøge at skjule det og stikke små løgne, så ville det have været endnu sværere”. 

Ellen Bæk havde forestillet sig en hel anden fremtid for sig selv og sine børn. ”Jeg havde drømt om at være den bedstemor, der sad i gyngestolen og læste op for en flok børnebørn og hyggede omkring dem”, fortæller hun. 
Begge deres børn led af manio-depressiv lidelse, også kaldet bipolar lidelse. Det er en kronisk sygdom, der kræver medicin, som regulerer humøret. Man kan i nogle perioder have det fantastisk og svæve på en sky, og andre tider være helt dybt begravet i et sort hul. Det særlige ved det er, at det kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet.

Fakta om selvmord:
– Årligt dør 3 gange flere danskere p.g.a. selvmord end ved trafikulykker

Hver dag er der ca. 20 personer, der forsøger selvmord, hvoraf ca. 2 personer gennemfører selvmordet
– Der er flere mænd end kvinder, der begår selvmord i Danmark.
– De fleste personer begår selvmord mellem kl. 20.00-00.00

– Blandt de yngste på 15-19 er selvmordsforsøg steget markant over en længere periode fra 1990-2010

Kilde: Center for Selvmordsforskning

Flere unge forsøger selvmord
Hvert år begår mellem 600 og 700 mennesker selvmord i Danmark, og selvom der har været en faldende tendens, er selvmordsforsøg blandt unge desværre stigende.
Når unge begår selvmord, er det ofte udtryk for et desperat ønske om hjælp og ændring i en uudholdelig livssituation.
Trine Banke d’Andrade fra Center for Selvmordsforskning fortæller: ”Man kan sagtens være bange for at begå selvmord. Det kan være, at man ikke vil såre sin familie, men også at man bare ikke tør. Der er mange, der holder selvmordtanker sig for selv, og det kan man blive mere depressiv af, og det kan så forøge risikoen for selvmordsforsøg”.
Det er derfor vigtigt at få talt med nogen, hvis man går med selvmordstanker.

Hvis du selv eller nogen, du kender, går med selvmordstanker, kan man kontakte Livslinjen: https://www.livslinien.dk/raadgivning/telefonraadgivning

Er du pårørende til nogen, der har begået selvmord, kan du kontakte Landsforeningen for efterladte efter selvmord: https://efterladte.dk/tilbud-om-hjaelp/


Tagged:


Dette nyhedssite er produceret af 9.G på Tibberupskolen i Espergærde til mediekonkurrencen "Døden er da noget, vi taler om".